Uddannelsen som lokomotivfører hos DSB S-tog ... del 8

Billederne her på siden er lånt fra Lokalbanens hjemmeside

I dag, d. 19 september var det så blevet dagen hvor jeg skulle op til Helsingør og køre på lokalbanen. Jeg havde et par dage i forvejen talt med min kommende kørelærer Frank. Vi havde aftalt mødested og tidspunkt, og alt kørte igen efter planen - selvom det godt nok er tidligt at skulle være i Helsingør kl. 05.35 - men det gik jo alligevel. Vi skulle køre nogle gange på en radiodirigeret strækning, have nogle krydsninger med andre tog på den enkeltsporede strækning og så ud og nyde landskabet.

Vi hentede et af Lokalbanens nye CORADIA LINT-tog på depotet på Grønnehavevej, og efter en kort introduktion og manuelt skift af et par sporskifter efter tilladelse fra dem lokale stationsbestyrer, så gik det mod Helsingør Banegård. Der er sket en del med materiellet på Lokalbanen siden de gamle Y-tog. De nye CORADIA LINT-tog er faktisk ganske fornuftige, der er dog nogle betjeningsmæssige forskelle på dem og S-tog/IC3, men det lærer man hurtigt. Igennem Helsingør går det stille og roligt med 15 km/t fra Grønnehave til Helsingør Banegård - og så skal der tyfoneres (dyttes i hornet) når man kører forbi en virksomhed som har udkørsel over jernbanen. Første gang fik jeg aktiveret tyfonen på lav - jeg troede selvfølgelig at det var et lavt dyt - det var det bestemt ikke - det var dyttet med den frekvensmæssigt lave tone - et hult drøn af et dyt - godmorgen Helsingør :-)

Vi meldte vores ankomst til stationsbestyreren på radioen, og fik samtidig et nyt tognummer og afgangstilladelse - så var den første del af radiokommunikationen klaret - det var jo ikke så slemt og så var det ellers mod Gilleleje. Første del af turen gik samme vej tilbage som vi var kommet ind til Helsingør Banegård - forbi stationen og færgelejet - tværs gennem byen. Der ligger en fjernbetjening i toget, som aktiverer lyskryds og overkørselssignaler - sådan en kunne man godt bruge i privatbilen :-) Den brugte vi forbi stationen, og fik snakket om, at der da ind imellem var bilister der ikke respekterede signalerne, og at der da også havde været et par små sammenstød på stedet, så det var bare med at holde øjnene åben.

Vi kom igen til Grønnehave og fik yderligere et par passagerer på toget. Man er på lokalbanen meget tættere på publikum end man er på både S-tog og regional/intercity som jeg indtil i dag har prøvet. Det er egentlig meget hyggeligt, og min kørerlærer hilste da også på et par af dem i Helsingør - det virker lidt som om alle kender alle heroppe. Så var det videre til Marienlyst hvor der steg nogle mennesker af. Frank kunne fortælle at det var rengøringspersonale til hotellet - ja, alle kender alle :-) . Så videre til Højstup - Hellebæk - Ålsgårde o.s.v. Det er ikke alle steder man stopper på strækningen heroppe. Det afhænger af, om der er nogen der skal af eller på toget. På trinbrædderne er der signaler som passagererne kan tænde, så vi kan se om vi skal stoppe, ligesom der i toget er en stop-knap ligesom i busserne i det indre København. Der var altså nye ting der skulle holdes øje med, ligesom der skulle holdes øje med videoovervågningen af dørene - som først kan frigives når toget holder helt stille. Det er igen lidt anderledes i forhold til S-tog - her kan man aktivere frigivningen af dørene inden man er ved perronen, men dørene kan alligevel først åbnes når toget holder helt stille, så det skulle man også lige huske.

Nu var vi efterhånden kommet lidt "ud på landet" - gennem skoven, hvor der flere gange skulle tyfoneres ved små ubevogtede overkørsler. Nu havde jeg da lært, at der skulle bruges den høje tone, som ikke larmer helt så voldsomt som den jeg brugte i Helsingør. Vi fik krydset med et par andre tog på vejen, helt efter planen, og efterhånden nåede vi Gilleleje. Det er en hyggelig tur, med en dejlig udsigt sådan en sensommerdag. Jeg kan levende forestille mig, at det er ligeså kønt heroppe både forår, efterår og vinter. Vi havde en lille pause på ca. 15 minutter i Gilleleje, så der var tid til at se hvordan man afsluttede førerrummet, og klargjorde i den anden ende af toget. Her er knap så meget computerstyring som på S-togene, der er gear som skal vendes og andre små forskelligheder. Der var også lige tid til en kop kaffe fra termokanden og en halv smøg, så gik det tilbage mod Helsingør. Hastigheden heroppe er heller ikke så høj som jeg har været vandt til - max. 75 km/t. Indkørslen til stationerne foregår med 40 km/t og enkelte steder kun 25 km/t. Det skyldes sporskifterne, som er kortere end dem der køres på f.eks. på S-banen. Så signaler og mærker skulle der også holdes øje med undervejs. Frank fortalte selvfølgelig hvordan strækningen var, det kræver jo lidt flere ture på strækningen før man er helt "hjemme" i sit strækningskendskab.

Efter ankomsten til Helsingør meldte vi igen vores ankomst, fik nyt tognummer og afgangstilladelse igen. Så kørte vi endnu en tur til Gilleleje og retur. Allerede nu kunne jeg mærke, at jeg havde set det før, og var nogenlunde klar over hvor hastigheden skulle nedsættes - ligesom på S-banen, hvor man også lærer strækningerne at kende, som tidligere beskrevet. Man ved hvor der er god køretid, og hvor der skal gås lidt til stålet for at holde køreplanen. Efter ankomsten til Helsingør skulle toget rangeres tilbage til depotet i Grønnehave, og så var det tid til endnu en kaffepause. Resten af dagen ligner det jeg indtil videre har beskrevet, så det er der ingen grund til at gå i detaljer med.

Alt i alt blev det til en rigtig hyggelig dag i det nordsjællandske, hvor det til sidst på vagten var blevet tid til endnu en masse underskrifter i logbogen som efterhånden er godt spækket. Men der er stadig mange måneder til jeg er færdig med uddannelsen, og skal ud og køre alene. Jeg ved ikke rigtig om lokalbanen bliver et sted jeg kunne finde på at søge hen, her er meget hyggeligt, men det virker lidt som om det hurtigt kunne blive ensformigt.

Igen i morgen d. 20 september er det tid til en tur til Helsingør og køre med lokalbanens tog, så jeg kan få endnu nogle underskrifter i logbogen. Det bliver samme strækning der skal køres på, så også her vil jeg spare jer for detaljerne.

 


Coradia Lint som jeg kørte med d. 19 og 20 sep.

De gamle Y-tog som nu er udrangeret.

Strækningen som jeg kørte flere gange

 

Uddannelsen - del 9