Måske først lidt om mig selv:

 

Jeg er født i februar 1967 i København.

Gik i et par forskellige skoler, og sluttede med 10 klasse i 1983.

I 1983/84 tog jeg EFG-basisåret på bygge- og anlæg, og afsluttede med elektrikerlinien.

Udlært elektriker hos A/S Alliance på Østerbro i 1989, og arbejdede som elektriker til 1995 hos forskellige installatører.

I 1995 var nedgangen stor i byggeriet, så der måtte findes andre leveveje. Jeg brugte nogle aftener på en køreskole, og tog et erhvervskørekort. Så kunne jeg jo altid køre lidt taxi, når der ikke var noget elektrikerjob!!!

Jeg startede med at køre lidt i weekender hos vognmand Johnny Madsen, for at "prøve" om det med at køre taxi overhovedet var noget for mig. Kort tid efter blev endnu en byggeplads afsluttet, og jeg blev igen arbejdsløs som elektriker. Jeg talte så lidt med vognmanden, om noget fast kørsel - han pegede ud på en 8-personers taxi i gården - jeg kunne komme på kursus hos Københavns Taxa i handicapbefordring den efterfølgende uge - så jeg var nu fast aften/nat-chauffør. Jeg kørte et lille års tid med den store vogn, både som taxi og som handicapbefordring til den var frikørt, så ville vognmanden ikke anskaffe endnu en stor bil, men jeg kom i stedet til at køre fast med lægevagten.

Jeg kørte med lægevagten i knap 2 år, det blev godt nok "lidt" kedeligt i længden, og jeg savnede den store vogn. Jeg talte efterhånden med en del chauffører og vognmænd, og da jeg fik tilbudt en stor vogn hos en anden vognmand var beslutningen ikke svær. Jeg kørte hos vognmand Jens Fiskers i ca. 2½ år. Jens stoppede som vognmand, og jeg måtte finde en ny af slagsen. Det har aldrig været svært at finde vognmænd i taxibranchen, så jeg var kræsen. Jeg ville fortsat gerne køre stor vogn, og sådan en fandt jeg hos vognmand Steen-Erik Petersen. Jeg kørte hos Steen til og med april 2007 - godt 6 år.

Det der skulle have været en "livline", eller et afløserjob, blev således til næsten 12 år bag rattet i taxier. Alle årene hos vognmænd tilknyttet Københavns Taxa, senere Taxa 4x35 (Københavns største), dog med to små afbræk - 14 dage i 7-9-13 bilen (Københavns mindste) som ferieafløser, og 3 dage i TaxaMotor med en bil jeg lånte mens Steens var på værksted.

Så pludselig en dag..........

Jeg har altid involveret mig en del i taxibranchen, og set hvordan den efterhånden blev ødelagt af chauffører der ikke erkender faget som et servicefag. Mange vognmænd har den samme indstilling - de tænker kun i nuet, og ikke på dagen i morgen. Efterhånden var det blevet for ringe at køre taxi, man brugte alt for mange timer for at holde en anstændig løn - jeg havde kort sagt "fået for meget".

Jeg sad en søndag aften sidst i februar og surfede på Internettet, og faldt over en annonce fra DSB, som søgte lokomotivførere. Jeg kender i forvejen et par stykker der har dette job, og de virker begge glade for det, så hvad kunne der ske ved at sende en ansøgning? Frem med svendebrev, afgangsbevis og dåbsattest, og så til tastaturet for at skrive nogle bevingede ord om mig selv.

Ansøgningen blev smidt i en kuvert, og afsendt efterfølgende mandag. Ja, så regnede jeg jo med at der ville gå en rum tid før man hørte noget fra så stor en virksomhed som DSB, men der blev jeg klogere. Allerede den efterfølgende torsdag d. 1 marts lå der svar i postkassen - kom til ansættelsesprøve på tirsdag d. 6. marts, og inden da skal du huske at sende os dine helbredsoplysninger.

Nu var det lige som om bordet fangede. Jeg vidste ikke rigtigt hvad denne ansættelsesprøve gik ud på, og regnede ikke med at det skulle tage flere timer, så jeg kørte taxi som normalt aftenen før, og sluttede ved midnatstid. Op igen om torsdagen, og af sted til Kursuscenter Østerport, hvor jeg skulle være kl. 08.00, så jeg nåede da at sove 3-4 timer.

Det skulle vise sig, at det tog hele dagen hos DSB. Vi startede dagen med introduktion, hvor flere folk fra virksomheden fortalte om jobbet, om lønnen (både under og efter uddannelsen), og om uddannelsen generelt. Herefter blev vi præsenteret for adskillige prøver, hvor vi skulle testes for farveblindhed, kort- og langtidshukommelse, dømmekraft og en personlighedstest. Så blev vi budt på frokost, og en pause, men nu havde vi også været der i fire timer. Herefter var det blevet tid til personlige samtaler med hver enkelt af de 20 ansøgere vi var inde denne dag. Selvfølgelig blev jeg den sidste der kom ind til denne samtale, så klokken var omkring 16.30 da jeg efter samtalen fik at vide, at jeg kunne gå til læge, øjenlæge og på DSB's uniformscenter og få taget mål til uniform, og at hvis jeg stadig var interesseret, kunne starte uddannelsen som lokomotivfører ved DSB S-tog onsdag d. 2 maj 2007.

Uddannelsen som lokomotivfører hos DSB S-tog.